‚Üź Flere udgaver

#65 ‚Äď 2021.06.05 ‚Äď Indad ‚Äď L√¶s online

Der er et citat a la,

Ingen ligger p√•¬†deres d√łdsleje, og t√¶nker, ‚Äúgid jeg havde brugt mere tid p√•¬†arbejdet.‚ÄĚ

Jeg aner ikke, hvor det stammer fra, men det er en klassiker i artikler med titler som ‚Äú25 rules to live by from old, basically already dead, people‚ÄĚ.

Bag det ligger en god pointe: Brug din tid p√• dem og det, du holder af i stedet for at slave afsted p√•¬†kontoret for at n√• en eller anden arbitr√¶r deadline, sat af din chef, fordi han havde et hul i sin Outlook-kalender der. F√łr du ved af det, er dine b√łrn ikke b√łrn, og de eneste der ringer, er uambiti√łse journalister, der vil skulke sig til en artikel.

Jeg st√łdte p√•¬†citatet igen i dag, og i et eller andet fors√łg p√•¬†en form for hyper-tunet pragmatisme, spurgte jeg, indad, om det nu i virkeligheden ogs√•¬†altid er rigtigt?

Det er sandt, at det ville v√¶re √¶rgerligt at g√•¬†glip af b√łrn eller samlevere, fordi man tager all-nighters p√•¬†kontoret, working for the man. Men der er vel¬†en modpol?

Jeg er i virkeligheden mere bange for at ende p√•¬†mit d√łdsleje, fortrydende at jeg ikke brugte mere tid p√•¬†arbejdet.

Selvf√łlgelig ikke p√•¬†bekostning af familien. Men de der timer, der er til overs, n√•r b√łrnene (langt om l√¶nge) er faldet i s√łvn.

Alt er kommet nemt til mig i mit liv. Jeg har praktisk talt ikke m√łdt en eneste udfordring. Alts√• s√•dan en rigtig udfordring. Det er umuligt at sige, om jeg ville have overkommet en, havde den meldt sig. Det har efterladt mig med en hjerne og arbejdsmoral, der er styret udelukkende af, hvad der falder den ind. Jeg har kun fat i min opm√¶rksomhed med fingerspidserne, og kan med n√łd pege den i √łnsket retning. Enten arbejder den med 3x hastighed, fordi den er p√•¬†sporet eller med 0,2x hastighed, fordi den t√¶nker p√•¬†noget andet.

Det har frustreret mig, og det har frustreret folk, jeg har arbejdet sammen med.

Derfor er min frygt n√¶rmere at kigge tilbage p√•¬†mine forrige 80 √•r og t√¶nke, ‚Äúhvorfor gjorde du dig egentlig aldrig umage, Mikkel?‚ÄĚ

Jeg arbejder for Elastic, ansat til lige omkring 37 timer om ugen, og det er ikke dem, jeg har tænkt mig at fordoble. Det er dejligt, det er et job, flotte penge, gode forhold, dygtige kollegaer, hov, så var klokken 16, vi ses i morgen.

Det arbejde jeg frygter for, er det andet. Mit rigtige arbejde.

Introspektion har ledt mig til, det jeg skal, er at underholde. Det er ikke s√•¬†m√¶rkeligt, jeg faldt s√•¬†hurtigt i stand-up, da jeg pr√łvede det, for det er den mest intense version af at underholde. Sig noget sjovt. Nu.

Jeg elsker ogs√•¬†at l√¶re ting og ikke mindst at lave ting. Men sp√łrger jeg mig selv hvorfor? og hvorfor? igen, s√•¬†ender Sokrates altid med konklusionen, at det er for at vise frem.

(Jeg f√łler, jeg her b√łr undskylde for at v√¶re et skr√¶kkeligt menneske. Det er blot min natur.)

Jeg ser i virkeligheden mine ‚Äúsideprojekter‚ÄĚ, 10er, Kortsluttet, Sprinkles, nyhedsbrevet her, som underholdning. Nogle af dem er nemme at forst√•¬†i den kontekst, andre skal m√•ske forklares. Jeg, Mikkel, viser noget, jeg kan, og verden, publikum, kigger eller ler eller klikker p√•¬†knapperne ‚Äď og universet opsnapper energien, og putter det direkte tilbage i hjernen p√•¬†mig. Det er smukt. Den sidste ramme i universe brain meme‚Äôet ‚Äď det er mig, der modtager applaus.

Det sidste √•rs tid har min opm√¶rksomhed v√¶ret opsat p√• at blive god til skydespil. Og det er jeg blevet, bevares. Min superkraft, hvis jeg har en, er at jeg er god til at l√¶re ting til husbehov. Du ved: jack of all trades, master of none. Og lod jeg min hjerne l√łbe efter sine lyster, som en tegneseriehund efter et egern, ville den sige, vores hovedm√•l i livet, lige nu, var at blive rigtig meget, endnu mere, bedre til Call of Duty.

H√łjtempo skydespil er vidunderlige for min hjerne. Det er n√¶rmest meditativt, en form for zen, for det kr√¶ver, du ikke t√¶nker p√•¬†andet imens. Det kr√¶ver fuld koncentration. Og samtidig er det fyldt med sm√•¬†sejre, skyd en modspiller, saml et godt v√•ben op. Mikro- og makrobel√łnningerne flyder i en sanselig overd√•dighedsfest, du ikke kan kigge v√¶k fra. Der er s√•¬†mange dele af det, man kan √łve sig i, blive god til, og m√•ske endda vise frem.

Tilsat det, har jeg genfundet nogle gamle venner, som jeg spiller med, mens vi taler om l√łst og fast og sommetider meget konkret om de fjender, der skyder p√• os.

Det kunne, med flid og lidt held, blive en karriere. At underholde med skydespil. Det lyder sk√łrt, hvis du ikke er inde i det. Men s√•dan vil du nok ogs√•¬†kunne overraske mig med, hvordan √©n af dine interesser er nogens levevej. Yay, internet.

Tænker jeg det til ende dog, er det ikke det, jeg vil.

Og det er m√•ske i virkeligheden min udfordring. At lede min opm√¶rksomhed i den rigtige retning. I retningen af flere timer p√•¬†kontoret. I retningen af at g√łre mig umage. Og g√łre mig umage med de rigtige ting.

S√•¬†tiden ikke kommer til at g√• og g√•, √•r efter √•r, indtil jeg bliver ringet op af en doven fremtidsjournalist og spurgt, om der er noget, jeg fortryder p√•¬†mit d√łdsleje, og jeg vil fort√¶lle dem, at jeg skulle have brugt nogle flere timer p√•¬†kontoret.


ūüĖ• Mikkel

Kunne du lide, hvad du læste?

Modtag et mindst lige så lækkert brev
hver fredag (langt fra) hver uge: