#9 – 2016-12-23 – Som gavepapir på en lille, højtrøstet, lunken lort

For en uges tid siden (to? tre? Tiden løber, når Glögg hældes ned) var der hele balladen med Den Korte Avis’ annoncører, der eksplicit fravalgte “avisen” fra deres “annoncepakke”.

Jeg kigger aldrig på deres racistiske blogting, og har kun set indholdet gennem screeshots (sagde han i en form for koldhøgen ros til sig selv) men jeg havde eddermame heller ikke villet have mit navn derpå.

Selv mente de, det var et angreb på deres ytringsfrihed. Konceptet der efterhånden er enhver klovns undskyldning for ikke at kunne tåle, at andre siger luk røven til dem. Selvfølgelig må du sige, lige hvad du har lyst til, men det kan kun overraske idioter, at ingen virksomheder gider have deres logo pakket pænt rundt om idioter. Som gavepapir på en lille, højtrøstet, lunken lort.

Det hele endte smukt med, at Abdel, der på Twitter berettede fra fronten af annoncørflugten, fik en reklame for sin bog på Den Lunkne Lorteavis. (Og fik også lov til at skrive en kronik derpå.)

Reklamer på nettet er en enorm industri. Det startede som helt simple, uskyldige bannere. Så var det mere lukrativt at narre læseren med at skulle “Punch the monkey” eller være “besøgende nummer 1 million”. Så kom popups. Nu om dage involverer det både mikroauktioner, overvågning og annoncepakker.

Hvis det her kommer til at lyde som en splejset version af Maciej Ceglowski’s oplæg til Fremtidens Internet i 2015, What Happens Next Will Amaze You, så er det fordi, det er det. Det er godt halvandet år siden og stadig så deprimerende relevant. Stor anbefaling herfra til alle hans foredrag.

Det er så smart med computere. Som indehaver af en hjemmeside reserverer du blot nogle af dine pixels til reklamer (lad os være ærlige: de fleste pixels), og så får du Google eller en anden mellemmand til at fylde dem med billeder, og småpengene triller ind. Øre efter øre.

Mellemmanden sørger for at finde nogle billeder, der passer bedst til dig, den uskyldige besøgende. Og for at finde det, har han fulgt efter dig rundt. Han kender til alle sider, du har været på, som bruger hans annoncenetværk. Det viser sig, du er på markedet efter en ny cykel (eller måske dildo? Din frækkert.)

Her begynder auktionen: Adskillige cykelhandlere har tilmeldt sig i den anden ende. Så mellemmanden svinger lynhurtigt hammeren og finder den cykelhandler, der betaler flest håndører, og du kan nu læse artiklen Her Får Du Den Bedste Sylte, som du har glædet dig så meget til.

Alt dette sker, uden du lægger mærke til det. Uden du sansynligvis ved det.

Men det er da smart, at du får dildocykelreklamer, når nu du er på markedet efter en cykel!?

… Bortset fra at det er super klamt. Jeg har hørt fra flere, der helt reelt er i tvivl om, om Facebook lytter med på deres samtaler ude i virkeligheden. De har talt i telefon med deres mor om skinkesalat mens Facebook har stået åben i baggrunden, og pludselig begynder de at modtage reklamer for skinkesalat.

Jeg tror ikke, Facebook lytter på den måde — Men det ville da være en super relevant skinkesalat, hvis de gjorde? Og mega klammo.

Lige så nemt som en computer kan finde et bannerkasse, der kan passe, kan den også besøge en hjemmeside og klikke på et par af dem - eller måske nogle tusinde - i minuttet.

Man kan sige meget om russiske lømler, men de forpasser aldrig en mulig forretning. Og således findes der nu en enorm industri på den anden side af forbindelsen, der bruger mere og mere avancerede metoder til at snyde reklamerne. I denne uge kom det frem, at nogle af de frække russiske lømler svindler for godt 35 mio kr. om dagen.

Dette er selvfølgelig ikke noget nyt problem, så reklamesælgerne bruger oceaner af tid på at sørge for, at det nok, højst sansyndligt er et rigtigt menneske, der klikker på deres reklamer. Svindlerne svarer igen med mere avancerede metoder, og sådan kører dødsspiralen bare nedad og nedad i flere og flere lag avanceret JavaScript, der skal eksekveres hver eneste gang hvert eneste banner skal vises.

Svindlen retfærdiggør oceanerne af tid, og spiralen vil ingen ende tage.

The fraud, which began in September and is still going on, represents a new level of sophistication among criminals who seek to profit by using bots — computer programs that pretend to be people — to cheat advertisers. #

Det viser sig imidlertid, at den nemmeste måde at ligne et menneske på, er ved at narre et rigtigt et af slagsen. Fang en sagesløs gammel dame med en forældet version af Flash Player’en og brug hendes computer med dugfrisk IP, ægte, hjemmelavet browserhistorik og du vil være stort set umulig at kende som robot.

Den her artikel detaljerer, hvordan ondsindede frækkerter brugte lige netop bannere til at inficere computere:

Et `.png`-billede kan være mere eller mindre gennemsigtigt. Fra 0 til 255 point gennemsigtigt for at være præcis. Lad os sige, du har købt en prangende bannerplads på hele 3x1 pixel størrelse, og du gerne vil skrive “ABE” til nogen, hemmeligt shhh, så lad os fx bestemme, at `0` point gennemsigtigt er et `A`, `1` point er `B` og så videre. For at skrive ABE på dine tre pixels, skal du bare gøre dem 0, 1 og 4 point gennemsigtige.

Det er groft gengivet, men det er stort set det, de har gjort. Bannerkode må selvfølgelig ikke være ondsindet for at komme i omløb, men det må åbenbart godt kigge på billeders gennemsigtighed, og på den måde slap den frække, frække kode alligevel igennem. Og for det ikke skal være løgn, var det, den onde kode gjorde, at opdage og udnytte en gammel version af Flash^[1].

Så, hvad gør vi? Maciej har seks ideer, og der er ingen af dem, der er dumme. Jeg vil ikke liste dem her, men i stedet endnu engang opfordre til at lytte til manden selv. Jeg formoder, de fleste af jer læsere allerede bruger en Adblocker, som jeg selv. Men når alle Vi Unge(™) og rige bruger Adblockers, og annoncørnetværk og lømler bliver helt desperate, hvad skal der så ikke blive af alle de sagesløse, gamle damer og deres forældede Flash Playere?

Det eneste IT-politik jeg hører om, er hvor meget politikerne og politiet kan få lov til at udspionere os på internettet. Jeg synes i stedet, de burde bruge noget af energien på at sørge for, reklamenetværk ikke må gøre det samme.

🖥 Mikkel
🎄 God jul!