#66 – 2021.06.05 – State of the Malmberg – Læs online

Nå, jeg har grublet og grublet og haft intentionen – men skrevet utroligt lidt. Så nu har jeg lovet mig selv, at jeg skal skrive det her færdigt på under en time. Perfection is the enemy of done og alt det der, så afsted med os. Der er en navle, der skal pilles i…

State of the Malmberg

Det er et år siden, jeg stoppede i mit job hos Elastic for at være fuldtids selvstændig (igen). Jeg har haft travlt, og jeg har haft ikke særligt travlt. Det er et kæmpe privilegium at være i en situation, hvor jeg ikke behøver bekymre mig om månedslønnen. I hvert fald ikke fra måned til måned. Jeg kan selv bestemme frit, hvilke projekter jeg kaster mig over, og hvornår og hvordan jeg arbejder på dem. Det er drømmen – så hvorfor er jeg egentlig forvirret?

10er

Jeg ser 10er som mit primære projekt. Men er det dét? For det er slet ikke der, jeg bruger det meste af min tid og energi. 10er er et vigtigt projekt. Men i virkeligheden nok mere for andre end for mig selv. Stadig flere og flere projekter afhænger af 10er for at holde sig flydende. Og det er måske derfor, jeg fortæller mig selv, det er her, jeg burde lægge min energi.

Graferne går generelt set opad og til højre, og det på trods af, vi stadig venter på, det færdigskrevne lovændringsforslag bliver vedtaget af Folketinget, som vil fjerne den bureaukratiske kæp i hjulet ved navn Indsamlingsnævnet. Det vil fritage de største projekter for en masse bøvl, vi har måttet forholde os til i 2(!) år efterhånden. Og det på trods af at alle, også politikerne og endda Indsamlingsnævnet selv, synes, det er fjollet, at det skal gå ud over 10er.

Helt ærligt så har jeg mere eller mindre mistet pusten på 10er. Det er det perfekte sideprojekt, for selvom jeg lidt for sjældent kigger forbi, tøffer det roligt og sikkert afsted for sig selv. Jeg har dog dårlig samvittighed. Jeg synes, det er spildt potentiale.

Jeg har hyret freelancere til at hjælpe mig, og det hjælper, men de løse forpligtelser og arbejdsforhold har gjort indsatsen meget uregelmæssig i omfang, og samarbejderne har indtil nu været korte. Jeg har endnu ikke rigtig haft modet til at fastansætte nogen, men det kan være, det er næste skridt?

Jeg har overvejet at finde en investor eller 50 og bruge deres penge i stedet for mine egne. Men det er jo, som det er med investorer, og en allerede udbrændt founder er nok ikke, hvad de fleste er på udkig efter. En fyr fra Seed Capital spurgte om jeg kunne sende ham mit pitch deck, og selvom jeg var smigret, kunne jeg også mærke, at jeg på ingen måde kom til at lave et pitch deck.

Jeg har overvejet at finde nogen at sælge hele pisset til. Det kunne jeg faktisk godt se ske, hvis jeg finder den rigtige. Nådada.

Random Character Collective

Selvom NFT-manien har fortaget sig en smule siden foråret, har vi stadig medvind på vores kunstnerkollektiv. Jeg er stadig fast og eneste developer tilknyttet. Vi har et par releases planlagt for 2023 allerede.

Jeg nyder at arbejde med kunstnerne. Og jeg får simpelthen så meget ros fra vores community. Det er selvfølgelig nemt at se godt ud, når man står som eneste person med ansigt i en samling af anonyme dyreprofilbilleder, men det tæller stadig. Jeg noterede mig forleden, at vi endnu ikke er blevet beskyldt for at snyde. Vi har heller ikke lavet store, betydelige fejl. Ingen er endt i evig gæld. I hvert fald ikke på grund af os. Det er måske en underlige ting at fejre, at vi ikke har snydt nogen i et helt år, skulle man tro, men kigger man rundt til andre projekter, er vi i en meget lille klub af stadig troværdige, oprigtige, ærlige folk, der endnu ikke har lovet for meget eller leveret for lidt.

funnn

I forbindelse med Michael Schøts Dæmonkrati-release og en masse ændrede Stripe-API’er fik jeg lov til at genskrive det meste af funnn’s salgsmekanik. Der er små 8-10 shows til salg via platformen og et par flere på vej.

Jeg kunne åbne den op og lade alle sælge via den, men jeg tror, en mere håndholdt wholesale-agtig strategi som nu er bedre.

Et oplagt næste skridt kunne være at gøre det nemmere at finde de flere shows, efter man har købt det første.

Jeg er stadig ikke fan af navnet, funnn, selvom det nye logo er meget lækkert.

Moves

Moves kostede $5. Nu er den gratis. Verdens mindste app men jeg bruger den 1 milliard gange om dagen. Den har fået nyt hjem på min egen hjemmeside. Det ærgrer mig stadig, den ikke kan komme på App Store (den bruger accessibility-API’er til at flytte vinduer fra andre apps 🤷‍♂️) men jeg nyder, at jeg da i det mindste kan bruge den selv.

Sprinkles

Sprinkles er til gengæld at finde på App Store, hvor den også er gratis. Også denne bruger jeg hele tiden. Jeg har arbejdet en lille smule på et site til at dele snippets.

Det er svært at finde ud af, hvad forretningen i Sprinkles kan være – og om der overhovedet bør være en. Det føles også som om, der er noget potentiale, der går til spilde her også.

Brainbow

Udover de ovenstående har jeg haft enkelte opgaver i mit beskedne one-man product studio. Kort efter Schøts Dæmonkrati, lavede jeg Schøtministeriets Valgtest, som blev taget godt imod. Jeg skal også lave resten af Schøtministeriets hjemmeside, men også det har jeg svært ved at mønstre gejst omkring. (Forkælede idiot, ikk?)

Jeg ville ønske, jeg kendte nogle freelancere, der kunne omtrent det samme som mig, som jeg kunne uddelegere til. Men jeg synes, de er svære at finde. Sig til, hvis det er dig, eller du kender en.

Mikkel Malmberg

Jeg er blevet bedre til at sige nej, men det er stadig noget, jeg øver mig på.

I foråret var jeg gæst i så mange radio- og tv-programmer om NFT’er, at jeg til sidst lavede en regel til mig selv om, at jeg skulle sige nej til alt. Jeg har holdt et par oplæg og foredrag i år. Det er sådan noget, der synes som en let opgave for mig (skal jeg ikke engang få dem til at grine?!) men det ender altid med at tage mere tid og - ikke mindst - energi, end jeg regner med. Så nu har jeg lavet en ny regel om, at det heller ikke er noget, jeg gør. Jeg holder ikke foredrag og oplæg. Jeg elsker sådan nogle regler, for de gør det nemt for mig at sige nej.

Jeg har siden foråret betalt en rar fyr, der hedder Martin, for at være min personlige træner. Det har overrasket mig, hvor meget jeg nyder, at blive og være stærkere. Og bevares, det er kun fordi, udgangspunktet var så lavt, at jeg kan kalde mig dét. Det er en fornøjelse at mærke min krop ændre sig langsomt mod det bedre og en fornøjelse at have Martin til at fortælle mig hvordan og hvor mange gange og nænsomt løfte mig de sidste centimeter af de sidste pull-ups. Det burde jeg have gjort for længe siden, men i det mindste gjorde jeg det i år.

Min største musikalske opdagelse i 2022, var britiske Fred again… Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har lyttet til det her set og hans andre udgivelser.

Da Ruben spurgte mig, om jeg ville optræde 2 gange med ham og Jonas i efteråret, tænkte jeg hurtigt “tænk hvis jeg sagde ja” og gjorde det. Det var rart at bruge tid med gamle, nære venner. Jeg var nervøs, men da første joke havde fået første grin, kunne jeg mærke, hvordan jeg helt roligt faldt tilbage i rollen. Det gik fint, og jeg gik derfra med en god oplevelse, men ingen videre lyst til at sætte blus under den karriere igen.

Jeg