← Udgaver

#61 – 2020-11-14 – Smart

For ikke skulle tage stilling til alting altid, kan du med fordel tage stilling én gang, tidligt, helst inden du ved for meget. Så har du din holdning, og behøver ikke være i tvivl. Det er trygt at være stædig.

Således har jeg altid skyet “Smart devices”. Udover selvfølgelig min -phone, har mine elpærer, termostater og køleskabet været vidunderligt dumme, mens Internet of Things skabte overskrifter om rædderlig sikkerhed til gengæld for kulørt lys og stemmeaktiverede assistenter[1].

Og så ved jeg ikke helt, hvad der skete, for jeg havde pludselig købt 2 Philips Hue-pærer, så jeg kunne scripte, at lyset i loftet automatisk slukker, når mit møde-script også tænder mit webcam-lys.

Derek Sivers foreslår, at du stiller dig selv spørgsmålet, hver gang du tilbyder en holdning: synes jeg nu også i virkeligheden stadig det? Begge sider af en sag er som regel sande på hver deres præmisser.

Således har jeg for nyligt fundet ud af, der var plads til nogle Smart-produkter i mit liv, og min loftslampe slukker og tænder nu automatisk før og efter mine møder.

Automator.app
index.js

Ok, ok, jeg giver mig. Smart er smart nok. Men jeg føler mig stadig som en idiot, hver gang jeg skal tale til en computer.


  1. Pestilenser. ↩︎

Kunne du lide, hvad du læste?

Modtag et mindst lige så lækkert brev
hver fredag (langt fra) hver uge: