← Flere udgaver

#58 – 2020-08-06 – Hjernesuppen

Jeg gider ikke kommentere på, hvor længe siden det er, jeg skrev sidst, eller hvilket sprog det var på. Ingen detaljer, vi kører:


Nogle mener, du lige så godt kan lade være med at læse en bog, hvis du ikke tager noter undervejs.

Det lyder rigtigt. Vi kan jo umuligt opbevare en hel, for ikke at tale om adskillige, bøgers viden i hovedet hele tiden. Jeg kan knapt nok huske, hvad jeg læste for en time siden. Hvis ikke vi optimerer udbyttet, og kopierer det bedste ned i vores notesystem, kunne vi lige så godt lade være.

Men det kræver, man sidder klar i sit studium, med bogen i den ene hånd og sin trofaste Spacepen/Moleskine-combo i den anden, og hvornår gør man lige det, når man har 3 børn[1], en husholdning og utallige apps under vingerne? Svaret er aldrig.

Så jeg læste nærmest ikke i et par år. Købte bøger, købte Kindle, brugte dem lidt og så aldrig.

Indtil jeg gik på kompromis med mig selv.

Jeg opsagde abonnementet på de mest sludder-for-en-sladder-agtige podcasts[2], og installerede Amazons Audible. Jeg bestemte mig for, at det var bedre at læse[3] noget med et halvt øre(!?) end at læse intet. Mistede jeg et minut eller to til vandrende tanker, så gjorde det ikke noget. Skrev jeg ingen noter, så gjorde det ikke noget. Mistede jeg pusten på en bog og begyndte på en anden i stedet, så gjorde det ikke noget.

Men hvad er så meningen? Hvis ikke der er noter, hvad skal jeg så fortælle den ambitiøse, resultathungrende del af mig?

Jeg ser det som at hælde ingredienser i min hjernesuppe.

Forestil dig en stor gryde med uspecificeret suppe. Den dufter godt, ser lækker ud. Det er din hjerne. Når du læser en bog, kommer ideerne i suppen. Måske forsvinder de lidt i mængden, men ingen skal sige, det ikke er dernede. Nu smager suppen lidt mere af de ideer.

Og således kan du roligt hælde i, uden at bekymre dig om at være nødt til at føre protokol. Der er alligevel allerede så mange ting i, at det er umuligt at tilbageføre en opskrift.

Sommetider føler jeg, min suppe trænger til noget bestemt. En smule skønlitteratur for eksempel. Det er ikke lige så lette kalorier som mine selvhjælpskulhydrater, til gengæld er der flere proteiner i.

Sommetider kan jeg mærke, suppen har brug for en gammel kending.

Mange af de tanker og ideer, der skvulper rundt i min hjerne, stammer fra de bøger, jeg har læst. Jeg ved ikke altid hvorhenne og i hvilken, men det har jeg det fint med. Nu er de i suppen, og suppen er min.

Du må ikke lade dig afskrække af, ikke at kunne give 100%. 80% er stadig bedre end 0%.


Jeg håber, jeg skriver igen i næste uge, men jeg bilder mig ikke ind, at vi kan regne med noget som helst. Stadig glad for at have dig. Alt vel?

🖥 Mikkel


  1. Nåja, jeg har fået én til. Han er sød og forældrene er nu officielt i undertal. ↩︎

  2. Skyldig ↩︎

  3. Min kære hustru ruller med øjnene, når jeg kalder det at læse, hvad jeg i virkeligheden har hørt. ↩︎

Kunne du lide, hvad du læste?

Modtag et mindst lige så lækkert brev
hver fredag (langt fra) hver uge: