#56 – 2019-08-02 – Svær at stille tilfreds
Tre udgaver blev det til, før jeg pludselig var midt i min sommerferie, og ikke havde overvejet, om jeg ville skrive nyhedsbrev undervejs. I stedet for at tage beslutningen om at lade være, valgte jeg små-dårlig samvittighed i tre uger, og nu sidder jeg her, og har svært ved at sparke det i gang igen.
Momentum, har jeg efterhånden lært, er nøglen.
En ting jeg savner fra min tid i DR er, at jeg i høj grad følte, jeg gjorde en forskel. Jeg havde det som om, jeg havde en direkte, positiv (synes jeg selv, bevares) indflydelse på en stor organisation, som i den grad har brug for det.
Det var på mange måder en frustrerende tid. DR er stor, og selvom den er fyldt med søde, kompetente, ambitiøse mennesker, er det sommetider svært at se det på resultatet. I hvert fald den tekniske del.
Og selvom det var langt fra alt, jeg og mit lille hold kom igennem med, var det alligevel som om, de søde, kompetente, ambitiøse mennesker kiggede på og ville ønske, vi sommetider kunne gøre som Mikkel foreslog.
Fx,
https://twitter.com/mikker/status/1138808856845410306
DRs nye player er ude i en prøveversion. En fornyelsesproces der startede mens jeg stadig var i organisationen. Det vil sige for mindst 2 år siden. En, dyr formoder jeg, leverandør er hevet ind for at udvikle den. Appen bruges af et helt lands befolkning. Og så er den knapt nok en forbedring.
Mit SmartTV har ingen DR-app men en webbrowser, så det er som regel i den, jeg ser DR-programmer. Det fungerer kun lige akkurat.
Det er knapt nok et argument, men overvej hvor mange penge, den har kostet. Ekstern leverandør arbejder i (mere end) 2 år. Adskillige DR-medarbejdere holder adskillige møder ugentligt med adskillige konsulenter fra leverandøren. Flere af dem kun med til møderne, fordi de eller deres chef, syntes det var et sted, de burde være repræsenteret. Planlægningen, udviklingen, frem og tilbage. Brainstorm efter brainstorm. Uforløst, agendaløst møde efter møde. 2 år og så en prøveversion. Det er simpelthen ikke måden at gøre det på.
Jeg har ikke været med til de møder. Og jeg vil ikke kaste nogen under bussen. I virkeligheden er der heller ikke nogen specifikt ansvarlige. Det er måske problemet.
Jeg har et objektivt set vidunderligt job hos Elastic. Jeg har et niveau af frihed, en løn, en teknisk udfordrende opgave, som de fleste kun kan drømme om. Jeg har kollegaer så dygtige at jeg ofte(st) føler mig som den, der halter bagefter[1].
Dette er ikke en klage, og jeg er ikke på vej væk. Men der er ting, jeg savner.
Jeg lider af storhedsvanvid – men jeg har lyst til at gøre en forskel. Det føler jeg ikke, jeg gør i Elastic. Det er ikke fordi, jeg ikke føler mig værdsat. Men jeg er heller ikke speciel. I værste fald en lille smule kedelig. Som Seth Godin ville sige; en tand på tandhjulet. Og det er frustrerende på den dårlige måde.
Jeg elsker at programmere. Hvis jeg ikke selv holder igen, gør jeg det helt automatisk døgnet rundt. Men ikke alt kan løses med kode. DR-jobbet, og specielt i dets kode-fattige anden halvdel, var spændende. Jeg savner den del. Mediebranchen er lige dele spændende, udfordrende og selv udfordret af den teknologiske udvikling, og jeg føler, jeg kan bidrage. Det var frustrerende på den gode måde.
Jeg bidrager allerede med 10er (der nu hedder .app), funnn (der burde hedde noget andet) og de andre (som jeg nok burde skille mig af med for at fokusere?) Men de er, desværre, endnu ikke lukrative nok til at være jobs.
Det ironiske er, at jeg til sidst i min DR-tid savnede en god teknisk udfordring. Så i virkeligheden er jeg nok bare svær at stille tilfreds[2].
Det var vist en lidt selvransagende omgang i denne uge. Som altid vil jeg helt vildt gerne høre dine tanker om mine tanker, så du skal ikke holde dig tilbage fra at svare hverken langt eller kort.
Husk også at COMPUTERS selvfølgelig er at finde på 10er. Så må du selv vælge, om du vil betale med svar på emails eller penge 😘
🖥 Mikkel
