#44 – 2018-07-06 – Kreativitet og dens naboer

Jeg er begyndt at lytte til The Roots-trommeslageren Questloves seneste bog Creative Quest, og jeg kan allerede mærke, at hver eneste dag fra den blev udgivet til jeg begyndte på den, har været en dag spildt. Jeg er en sucker for bøger om kreativitet og proces og specielt fra folk, der er så cool som Questlove.

Questlove er, som jeg selv, af den opfattelse, at ingen mennesker ikke er kreative. Nogle siger ting som, jeg er ikke så kreativ eller jeg kan ikke tegne eller den slags. Pas på med det, du ender med at få ret. Jeg tror på, kreativiteten er et sted derinde, bange for at komme ud, fordi du og dine selvhæmmende opfattelser står i vejen.

Kreavtiv er i øvrigt ikke kun forbeholdt kunsten. En hvilken som helst tanke kan være kreativ^[1].

Ofte er det andre ting og egenskaber – eller mangel på dem – der forvirrer, og får det til at synes som om, der ingen kreativitet er.

For overhovedet at gå i gang med noget kreativt, er det nødvendigt at have en smule naivitet omkring, om det overhovedet nytter. Der er allerede skrevet ret mange sange. Hold The Line: The Ultimate Toto Collection har fx 45 og det er ikke engang alle Totos sange. Hvorfor skulle det nytte med én sang mere i universet? Naivitet hjælper til at dulme disse eksistentielle nyttespørgsmål. For at være helt ærlig, så ja, det er usandsynligt, du kan bidrage med noget i det store hele – gudskelov er de fleste kreativt produktive mennesker, som fx Toto, naive nok til, at give det et skud på trods af de dårlige odds.

Hvis du er så heldig at have dannet dig en god^[2] smag, er det endnu sværere at komme igang. Som Ira Glass beskriver det^[3], så starter du ud med at lave ting, der ikke er så gode, som din egen smag kunne tænke sig. Du har komponeret en sang, der ikke er helt så god som noget med Toto. Og du elsker Toto, og du prøvede at lave noget, der mindede om. Her kræver det en god portion stædighed funderet i en sund portion naivitet at kæmpe sig igennem de første 5-6 år, hvor du prøver, selvom du ikke selv er tilfreds. Hvor du, hver gang du viser en kreation til andre, og de siger godt gået!, kun kan tænke på alle de ting ved det, der ikke er godt gået.

Men til helvede med hvad andre synes. En anden ting, der hjælper er nysgerrighed. Nu prøver jeg at se, hvor god jeg kan blive for min egen nysgerrigheds skyld. Det er dejligt med et fremviseligt resultat, men rejsen kan sagtens være målet, hvis du er nysgerrig. Gad vide, om jeg kan skrive en sang som Toto? Nå, det kunne jeg ikke, men nu har jeg det her.

Og selvom du er kommet igang, skal du også blive færdig. Hvis jeg skal blive færdig med noget, er jeg somme tider nødt til at have en deadline. Uden en deadline, åbner jeg sangen i Logic, hører den igennem, skruer lidt på lyden af high-hat’en, hører den igennem igen, og lukker projektet. Næste dag gør jeg det samme, men skruer high-hat’en tilbage igen. Ikke særligt produktivt. En deadline tvinger dig til at grave din beslutsomhed frem. Færdig betyder sjældent perfekt. Færdig betyder færdig, og det er bedre end perfekt.

Så selvfølgelig er du (og alle) kreative. Men måske er du ikke naiv, stædig, nysgerrig eller beslutsom nok?

Når du så endelig er færdig, og spiller din nye Toto-sang for alle, du møder, kræver det overskud at høre deres kritik uden at miste glæden. Folk har holdninger. Det må vi vende os til. Bevares, det har vi også selv. Men vores holdninger indskrænker og udelukker kun, så vi vil hellere definere os udfra, hvad vi skaber. Og til det er vi nødt til at lade være med at stille os i vejen for vores kreativitet.

🖥 Mikkel