#41 – 2018-04-19 – SoMe or Not To Be

Det er ikke altid til at forklare, hvorfor man kan lide nogle ting og ikke andre. Facebooks mission er at forbinde alle mennesker i verden – men det er jo i virkeligheden ikke meget anderledes end alle de andres. Forskellen ligger i midlerne og metoden. Og følelsen.

Jeg slettede for nyligt min Facebook-profil. Det behøver vi ikke gøre meget mere ud af, andet end at sige at jeg er okay. Ikke er opløst til de atomer, jeg består af. Stadig har mine venner, bekendtskaber og kommer med til den polterabend alligevel.

Facebook føltes værre og værre og til sidst var jeg lige dele træt af dem, deres metoder og min egen tøven ved at slette min konto. Det kan ikke passe, det skal føles som sådan en farlig ting at slette den dumme konto?! tænkte jeg, og gjorde det.

Suuuper sejt, Mikkel, hvor er du bare punk. Men har du overvejet, at det er (endnu) et privilegium overhovedet at kunne slette sin Facebook? Og er du ikke stadigvæk på Instagram, som har fuldstændig samme forretningsmodel OG er ejet af Facebook?

Jo. Men Instagram føles anderledes. Og hvad er en bedre metode til at forstå sine følelser end at putte dem i et diagram? Så her er mit og en opfordring til dig til at gøre det samme. Jeg kunne selvfølgelig ikke bare klippe-klistre det, men har lavet en bette app, hvor man kan trække dem rundt – prøv den ovre på Glitch.

Rød

Hvis en service er i rødt felt, er det nok på tide at gøre en aktiv indsats. For et par år siden var Facebook her for mig, indtil jeg slettede appen og installerede Messenger i stedet.

Orange

Ikke det værste sted at være.

Jeg har slettet min Facebook og for længe siden min LinkedIn, for jeg synes, det er ulidelige firmaer med ulidelige produkter, så de kan fint få lov at sejle deres egen orange sø.

Pinterest bruger jeg ikke rigtig, selvom jeg kigger derind engang hvert halve år. Til gengæld bryder jeg mig slet ikke om deres metoder.

Gul

Ikke det værste sted at være. Jeg kan godt lide Reddit, Twitch og Tumblr, selvom jeg ikke kommer meget derind. Og når jeg gør, er det som regel kun som tilskuer. Det er sjovere at deltage.

Snapchat var sjovt i en periode, men der var for stor forvirring omkring, hvor stor en anledning der kræves, før man sender noget direkte.

Når en app har lov til at sende push-beskeder (og det er bestemt ikke alle, jeg giver lov til det), kræver det, der er nogenlunde styr på, alvorligheden af forstyrrelsen. Når du får en SMS, er det som regel fordi, der er noget, du skal tage stilling til. Når du får en Snap, er det som regel fordi, nogen vil sige “SE MIG! Jeg har en skør hat på hahahaha! FACE SWAP 🤪”

Grøn

Forhåbentligt stedet hvor flest services havner?

Jeg elsker Twitter. Ikke firmaet, heller ikke rigtig produktet. Jeg er i hvert fald ikke enig i deres retning og prioriteringer. Men jeg elsker formatet, og det er sjovt og nemt at deltage. Twitter har altid føltes som mit sociale medie.

Men det kræver også en indsats. Sommetider – fx lige nu – kører jeg på nedsat diæt. Jeg har en privat liste, jeg kalder “Don’t miss”^[1], som kun indeholder dem, jeg helst vil høre fra. Tweetbot lader mig se denne i stedet for min Timeline, så jeg ikke behøver unfollowe nogen. Og har jeg lyst til at drikke direkte fra brandhanen, kan jeg bare åbne twitter.com.

Github er et værktøj. Men også et socialt medie for Open Source! Mere uplifting end Twitter, da det alligevel er mere konstruktivt at bringe kode ind i verden end dårlige ordspil.

Medium er godt, selvom de fleste artikler kunne være dobbelt så gode ved at være halvt så lange. Medium er bedst, når det er mig selv, der skriver… Altså ikke fordi jeg skriver bedst. Fordi det er sjovest at deltage.

Slack er som Github et værktøj såvel som et Socialt Medie, så måske er du der, fordi du er tvunget. Alt afhængig af, hvem de andre i dit workspace er, kan det være fantastisk eller forfærdeligt. Jeg har heldigvis stort set kun oplevet et sted midt imellem, hældende til den grønne side. De rette Notifications-indstillinger kan make or break oplevelsen.

Youtube er blevet godt, efter jeg det seneste år er hoppet i, og er begyndt at forme min oplevelse. Jeg abonnerer på en 10-15 kanaler, og følger dem mere eller mindre fast. Det hjælper både mig og algoritmerne til at finde de få videoer i en sø af milliarder, som jeg faktisk nyder at se.

Instagram er godt – og for nyligt endnu bedre. Jeg plejede kun at følge venner. Men de fleste af mine er professionelle komikere, selviscenesættende medietyper eller tager på alt for mange ferier, til at jeg til sidst kunne holde det ud. Så for nyligt gjorde jeg en indsats: Jeg mutede en masse stories, fulgte en hel masse tegnere og grafiske designer, dansere(?) og generelt bare folk, der laver ting (i stedet for at drikke ting ved en pool). Det flyttede Instagram fra en position, der bevægede sig længere og længere vestpå til hvor det er nu, stort set helt inde i det grønne.

Hvordan ser dit matrix ud? Har du gjort lignende tiltag for at sørge for, det hele føles dejligt? Eller er du helt til rotterne, begravet i dine venners perfekte liv, pæne, rene børn og formidable ordspil?

🖥 Mikkel