← Udgaver

#31 – 2017-07-02 – Emailens Ghandi

Jeg kan rigtig godt lide at tale med folk, hvis vi taler om os selv. Jeg elsker at lytte til folks bekymringer og hjælpe dem med, hvad de skal gøre ved dem. Sommetider skal man bare lytte, bevares, men andre gange kan man give et par råd, og hvis vi begge er heldige, er der et af dem, der giver en helt ny måde at se tingene på.

Nyhedsbrevet her lugter ofte lidt af hjælp til selvhjælp, og det er også fint i sådan en én-til-mange-facon. Så er det hele lidt abstrakt, og tager som regel udgangspunkt i mig. Når det foregår én-til-én kan man være meget mere konkret og holde sine generelle ideer og principper op imod virkeligheden.

Således tweetede jeg dette:

@mikkers brevkasse
@mikkers brevkasse

Det overrasker mig ikke, hvis jeg ender med at blive kaldt emailens Ghandi.


Her er en mail jeg fik af David (som jeg har fået lov til at bringe sammen med mit svar):

Hej Mikkel,

Som du selv skriver på Twitter ved jeg ikke helt hvad det er du kan, men noget som jeg kan se fra dine tweets og dit nyhedsbrev at du måske faktiskt er god til, er at komme igang og starte på ting, store som små. Me, not so much. Jeg får en del idéer, men aldrig uden at min hjerne samtidig fylder op med tanker om altings meningsløshed og hvor svært eller dyrt det ville være eller hvordan jeg aldrig faktiskt ville bruge det alligevel. Den lille perfektionist vejer tungt i mit sind.

Hvis der ikke er et hackathon hvor jeg presses af at det ville være pinligt at ikke levere noget, eller en betalende kunde som skal have noget, har jeg bare rigtigt svært for at komme igang. Og det er med alt fra programmering og elektronik, til fotografi og tekster jeg gerne vil skrive.

Så hvordan overvinder du din indre kritiker? Hvordan får du rent faktiskt lavet alt det du gør, uden at gå i stå?

Mvh, David

Godt spørgsmål! Du har ret i, jeg er god til at starte ting. Og de seneste par år er jeg også blevet bedre til faktisk at gøre nogle af dem færdige. Så begynder det rigtig at tage fart.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i dit problem. Jeg har selv en stemme i baghovedet, der sætter i gang typisk en 2-3 timer inde i et nyt projekt. Jeg tror ikke, det er perfektionisme for mig, men mere en realisation af projektets størrelse. “Man kunne nok nemt…” bliver lynhurtigt til “Man kan på omkring et halvt års tid og en millioninvestering…”, så snart man begynder at grave i overfladen.

Jeg tænker, der er 2 ting, der måske kan hjælpe dig.

Lav ting for det at lave tings skyld. Hvis rejsen er målet, behøver målet ikke være perfekt. Hvis målet blot er et sideprodukt til, at du nyder at eksperimentere, gør det ikke så meget, om ideen i sidste ende holder vand, om den kan blive en god forretning eller overhovedet blive færdig. Der er selvfølgelig bonuspoint, hvis den også kan tjekke en eller alle de bokse. Men så har du en historie, du kan fortælle til dig selv, når du bliver i tvivl. Og det kan være overraskende effektivt.

Giv dig selv en deadline og annoncer det til verden. Du siger det nærmest selv, når du fortæller, at bare det, at der er et hackathon med et sluttidspunkt og andre deltagere, du kan skuffe, så får du rent faktisk klemt et eller andet forbi kritikeren. Mit nyhedsbrev gav jeg deadlinen “Hver fredag” – det er sjældent hverken “hver” eller “fredag” nu, men det var altafgørende for at blive ved, da jeg allerede et par udgaver inde begyndte at tabe det momentum, der er i starten af et projekt.

Begge råd er en slags selv-hacks (den bedste slags!). De er måder at snyde sig selv på, så på den måde kan en indre kritiker hurtigt feje også dem af banen, hvis man tænker for meget over dem. Men det kan ændre meget for mig, hvad det er for en historie, jeg fortæller mig selv inde i hovedet, om de ting jeg foretager mig. Hvad er konteksten, hvad er det, der er målet, hvad er det ved det, der kilder mig i hjernen, som det kun kan, når det handler om at lave noget.

Din indre kritiker er en virkelig ting. Men han er OGSÅ bare et hack, du ikke selv har sat op, som snyder dig fra nydelsen ved at eksperimentere og skabe for eksperimenteringen og skabelsens skyld.

Fuck ham, lad os have det sjovt. Alting ER meningsløst, så hvad bedre at bruge sin tid på, end at udforske vores meningsløse univers gennem nysgerrighed.

🖥 Mikkel

PS. Det blev langt! Må jeg bruge det til nyhedsbrevet? 😀 PPS. Det er i den grad valgfrit at få sit brev bragt i nyhedsbrevet.

Kunne du lide, hvad du læste?

Modtag et mindst lige så lækkert brev
hver fredag (langt fra) hver uge: