#29 – 2017-06-11 – Hvis grunden konstant er gyngende, er den så?

I mandags skød Apple deres årlige udviklerkonference igang på sædvanligvis med en keynote, hvor de blandt andet annoncerede de nye versioner af deres styresystemer. Og således havde jeg samme aften installeret både iOS 11- og macOS 10.13-betaerne på min eneste computer og eneste telefon.

Begge to var brandvarme, langsomme og havde en resterende batteritid i lodret fald, da jeg gik i seng.

https://twitter.com/mikker/status/871970994679894016

De sidste 4-5 år har jeg kørt efter planen: 1) Installer betaerne fra ca. dag ét oveni nuværende installation. 2) Installer macOS helt fra nul, når den færdige version udkommer.

Det er selvfølgelig direkte modstridende advarslerne fra eksperterne. Selvfølgelig skal du ikke installere ufærdigt software på computere, du er afhængig af. Der var betaversioner af iOS, der var helt ubrugelige, og nogle der efterlod folks telefoner bricked – en mursten hvis eneste funktion var som kasteskyts igennem ruden på den Humac, der fortalte dig, det var noget, du selv var ude om.

Nu om dage er det noget mere fredeligt. Nu er det mest bare som at gå på en tvivlsomt udseende hængebro: Man træder varsomt, og er bare taknemmelig for at komme over på den anden side med tørre sko.

Jeg er bare drevet mod nye ting. En drift der tilsyneladende er stærkere end fornuft.

Jeg er ikke i tvivl om, at macOS er det bedste operativsystem for mig og for de fleste, men jeg kan ikke lade være med at lege med tanken om at skifte til en linuxdistribution. Bare sådan, fordi.^[1]

Selvom jeg har mest erfaring i programmeringssproget Ruby, prøver jeg ofte andre af, for at se hvad de kan, og nok også bare lidt fordi, de er noget andet.

Jeg kan ikke forsvare det; Det ville være mest fornuftigt at vente til, ting var klar og havde bevist at de ikke ville implodere den gren, de selv blev installeret på(?). Det ville være mest produktivt at blive på de platforme, jeg nu en gang er vant til og effektiv på. Hvis jeg ville spille sikkert.

Til gengæld tror jeg, min omfavnelse af nyt gør, at jeg føler mig sikker på et mere abstrakt plan: Ved at løbe forud og prøve ting af, før det er decideret nødvendigt, vænner jeg mig til ikke at dvæle for meget ved, hvordan tingene er nu, således at når de skifter, (og det gør de altid - specielt med software,) så føles det ikke som om, nogen river tæppet væk under mig.

Jeg spiller sikkert, ved ikke at bilde mig ind, noget forbliver, som de er.

🖥 Mikkel

Meget apropos: Nyhedsbrevet ser lidt nyt ud.

Jeg kan mærke, jeg skal grave dybere for at finde på noget at skrive om. Hvis du har en ide eller måske et spørgsmål, er jeg meget lydhør. Der er også det her: