← Udgaver

#15 – 2017-02-03 – Vælg én, bare én

For nogle år siden lavede jeg en app for en ven og ikke mindst hans daværende manager. Jeg har vist altid været typen, der har udfordret konceptet deadlines[1], og også her var jeg gået over mindst et par af dem. Det var mens jeg stadig levede primært af stand-up og en enkelt freelanceopgave hist og her.

Det morsomme med travlhed og arbejde er, at det som regel er mens du har mest om ørene, at du får lavet mest. Og når du har fri hele tiden, at du kun kan lave ingenting. Det er som om, det er en rille, man kører i. Når du arbejder, er det nemt at blive ved med at arbejde. Når du ikke arbejder, er det nemt at blive ved med at spille Diablo.

Fun fact: Hvis du bare sådan næsten overholder dine deadlines, men leverer et godt produkt, kan du få utroligt lang snor.

Og alligevel var det til sidst blevet for meget for den kære manager. Det endte ikke brat, så der kom aldrig en definitiv email, der afbrød samarbejdet. Men jeg husker i hvert fald en email, der indeholdt sætningen: Jeg er ikke sur; jeg er skuffet.


En måneds tid eller to senere mødte jeg manageren til et arrangement. Han smilede, og det var tydeligt, at det havde været sandt nok – han var ikke sur, han var skuffet. Sådan måske på mine egne vegne. “Du er nok nødt til at vælge, om du vil være komiker eller programmør”, sagde han.

Det er en ting, jeg aldrig har gjort. At vælge bare én ting.

Jeg kan sætte mig med en guitar, ved et klaver eller et trommesæt, og få det til at lyde af et eller andet. Men jeg er ikke rigtig god til nogen af delene. Jeg har aldrig haft det kald, som nogen har, om at blive komiker, fordi det er det eneste, de vil. Jeg har lyst til det hele. Jeg elsker at programmere, men jeg kan også godt lide at designe. Jeg nyder endda den smule kundeservice, jeg har. Og i denne uge formidlede jeg en hel uges workshop, og var overraskende tilfreds med rollen.

Men det er helt ok. Jeg føler ikke, jeg behøver vælge. Jeg kan godt prøve det hele og være mellem-god til alt.

Der er stadig en samlende tendens, og det er, at jeg lærer ting og laver ting.


Tilfældigvis læste jeg to gamle indlæg på Basecamps blog, Signals v. Noise i denne uge, som bekræftede mig i min (manglende) plan:

I do things, I try things, I build things, I want to make progress, I want to make things better for me, my company, my family, my neighborhood, etc. but I have never set a goal. It’s just not how i approach things. #

One of the most pervasive myths of startup life is that it has to be all consuming. That unless you can give your business all your thoughts and hours, you don’t deserve success. You are unworthy of the startup call. #


Som altid modtager jeg svar og kommentarer med glæde. Vi vandt ikke Zulu Awarden i øvrigt, men tak alligevel, hvis du stemte.

Du kan også gøre mig glad, ved at videresende dette nyhedsbrev til en, du tror, vil få glæde af det. Eller hvis du tweeter om det.

🖥 Mikkel


  1. Skrev han i sit nyhedsbrev, der for tredje uge i træk var en dag forsinket. ↩︎

Kunne du lide, hvad du læste?

Modtag et mindst lige så lækkert brev
hver fredag (langt fra) hver uge: