← Udgaver

#1 – 2016-10-28 – Mit nyhedsbrev handler mest om ugler

Jeg havde egentlig bare skrevet et blogindlæg i tirsdags. Jeg kunne bare have postet det til Medium. I stedet lod jeg det være anledning til at følge op på en nysgerrighed, jeg har haft det sidste års tid eller to. Det nye, gamle: Nyhedsbreve.

Der er så udmattende mange ølkasser, man kan stille sig op på i dag. De fleste af dem har endda et praktisk lille hjerteikon nedenunder, som folk kan klikke på, hvis de føler sig den mindste smule underholdt. Hvis du er heldig, når en eller andens moster at kommentere “Godt brølt” nedenunder, inden hun, som alle andre, har glemt alt om det, du var så oprevet over.

Hver gang jeg har skrevet et tweet, kigger jeg konstant på Tweetbots[1] activity-page for at følge med i reaktionerne. Hver gang jeg ikke får nogle likes (faves, harjegret?) er det som om, jeg har gjort noget forkert. Hvorfor er der ingen, der kan lide de 82 tegn, jeg lige smed oveni bunken af millioner andre strøtanker?

Facebooks reklameinterface ligner efterhånden cockpittet i et rutefly. Der er så mange grafer, der kan vise dig, hvilket segment du skyder forbi. Men ligesom når du laver din karakter i et rollespil kan du ikke skrue på den ene parameter uden at slække på den anden. Du kan ikke få BÅDE magi og råstyrke.

Det er de grafer, vi ender med at fokusere på. Det er engagement lige så snart, folk klikker på din artikel og lander i din, eller endnu værre: en andens, sump af bannerreklamer.

Alle blogs’ og onlineavisers overskrifter er provokerende tillokkende i deres click-baitet-hed. Selvom jeg for det meste kan undgå det, så er det ikke altid nemt at sige nej til dem. Og jeg føler mig så uendeligt dum, når jeg i mere end et par sekunder overvejer at klikke på “17 Adorable Products You Need If You Love Owls”. 17 produkter! Der er selvfølgelig mange flere, men det er kun de her 17, som du BEHØVER i dit syge, ugleelskende liv.

Ugle

Et nyhedsbrev er velsignet i dets dumhed. Det verdens tusinder af mailklienter har til fælles, er intet. De er allesammen mærkelige på hver deres egen måde. Min strategi for emailindhold har længe været, at jo mere simpelt det er, jo mere kan du være sikker på, det ikke ligner lort hos modtageren. Det er fantastisk.

Det er måske dette naive kaos, der har tilladt mails at være forholdsvis uden tracking og reklamer. Selvom indholdet kan være multimedielt med HTML (både tekst OG billeder), er der ingen Javascript til at lave ballade. Det er kun de simpleste metoder, der virker. Man kan tjekke, hvem der åbner mailen[2] og hvad de klikker på[3]. Man kan se, når de unsubscriber. Man kan ikke meget mere end det.

Du kan ikke se, hvilke andre nyhedsbreve modtageren er tilmeldt, eller hvilke websites, hun er logget ind på[4]. Du kan ikke tilføje heat maps eller bugner af JavaScript-kode, der kun har til formål at finde lige præcis dén reklame, der kan overtale en fuldstændig reklamremættet internetforbruger.

Den vigtigste engagement der er at finde i et nyhedsbrev, er om folk taler til dig eller andre om dit nyhedsbrev. Og så selvfølgelig om de forbliver subscribed.

Det er to helt forskellige tal, Likes og Subscribers.

Det første lader de enkelte artikler være hver deres fluelampe, der med løftet om at svare på et banalt, men lokkende spørgsmål, forsøger at lokke fluer til at komme og kigge på deres reklamer. Og deres indhold, bevares, men mest deres reklamer. Fokus er på at tiltrække. Og når du har fået dit click, kan du for så vidt være fuldstændig ligeglad med oplevelsen. Det kan vise sig at være 17 rædderlige ugleprodukter, og at du er gået i en fælde, dumrian.

Ugle

Med et nyhedsbrev har folk allerede tilmeldt sig. Fokus er i stedet på at fastholde. På at lade det være opmærksomheden værd. Fra du åbner denne mail til du når enden (eller stopper inden? Er der nogen?) er det simpleste mål, at du ikke trykker afmeld. Og det eneste jeg kan stille op indtil da, er at bringe noget indhold, der var de 2 minutter værd. Det er hårde kår, man lad os ikke glemme at jeg er oppe imod 17 FULDSTÆNDIGT UUNDVÆRLIGE ugleprodukter.

Nyhedsbreve er et fokus på kvalitet fremfor kvantitet.

Dét er helt klart mig, der presser mit argument til det yderste. Men lad os da bare være store i slaget fra starten af. Og om ikke andet er det da et godt udgangspunkt, at jeg skulle tage at gøre mig umage.


Okay, men det her var slet ikke, det blogindlæg jeg havde skrevet. Efter så mange (wow!) tilmeldte sig, følte jeg, det kunne være en naturlig start at tale lidt om formatet og hvorfor.

Hver eneste gang jeg har haft en blog (I’ve lost count), har folk jeg ikke kendte, fortalt mig, at jeg skulle blive ved. Og alligevel flader indlægsfrekvensen ud hver eneste gang. Det har ærgret mig i mange år, at jeg har skrevet så lidt, selvom jeg har tænkt så meget. (Jeg har en holdning til alt – spørg bare min kæreste.)

COMPUTERS er en undskyldning for at give mig selv en ugentlig deadline, et (vagt defineret, men alligevel tilstedeværende) emne og ikke mindst: Nogen der gider lytte (dig).

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du tænker om COMPUTERS, nyhedsbreve, og hvad du godt kunne tænke dig, jeg skal skrive om. Indtil videre tænker jeg, COMPUTERS er mest tekst, mest tanker, lidt links, sommetider tips og tricks.

Tusind tak fordi du har samlet papkruset med den anden ende af snoren op 👌🏼

Mikkel


  • Next Draft er Dave Pell’s nyhedsoverblik. Én gang om dagen links og kommentarer.
  • theSkimm er det samme, bare skrevet af to piger.
  • Og mens vi taler om 2 piger, så er Clover et nyhedsbrev af 2 piger, henvendt til teenagepiger. Det er superfint, og du kan høre et godt bonusinterview med dem i Track Changes.


  1. http://tapbots.com/tweetbot/ ↩︎

  2. Ved at indsætte et billede fra din hjemmeside, som tæller visninger. ↩︎

  3. Ved at lade links gå omkring din hjemmeside. Ligesom i den her mail fx. ↩︎

  4. Your Social Media Fingerprint - https://robinlinus.github.io/socialmedia-leak/ ↩︎

Kunne du lide, hvad du læste?

Modtag et mindst lige så lækkert brev
hver fredag (langt fra) hver uge: